I små og mellemstore virksomheder består bestyrelserne ofte af ejerne selv foruden eventuelle eksterne bestyrelsesmedlemmer og medarbejderrepræsentanter. Nogle af ejerne har en medarbejderrolle i administrationen, mens andre er trukket sig tilbage til en bestyrelsesrolle efter mange år i virksomheden.
Ejerne har ofte forskellige ejerandele, forskellige økonomiske situationer, er i forskellige livsfaser og har forskellige perspektiver på, hvad de vil med deres investering i virksomheden.
Hvad siger selskabsloven?
Bestyrelsens rolle efter selskabsloven er klar: Bestyrelsen har det overordnede ansvar for ledelsen af selskabet og skal sikre, at drift, regnskab og formueforvaltning er under tilfredsstillende kontrol. Det betyder, at bestyrelsen har ansvaret for at varetage ejernes og selskabets interesser, hvor hvert bestyrelsesmedlem bærer en personlig ansvarsrisiko.
Ejernes formelle forum er den årlige generalforsamling, som primært godkender årsregnskabet og vælger bestyrelse og revisor. Ejerrollen i sig selv har således ret begrænset indflydelse på virksomhedens vejvalg, og det er naturligt, at mange ejere ønsker at sidde tættere på deres værdier gennem en bestyrelsesrolle.
Når der ikke er overensstemmelse mellem ejerens interesser og bestyrelsens ansvar
Hvad sker der, når bestyrelsen som koncern skal varetage ejernes interesser, mens det er uklart og anderledes, hvad interesserne egentlig er? Når den enkelte ejer hele tiden skal afveje sine egne interesser i forhold til bestyrelsens ansvar i bestyrelseslokalet. Hvad hvis nogle ejere forestiller sig et livslangt ejerskab, der vil sikre fremtidige generationer, mens andre forestiller sig en maksimering af værdi og exit om 3 år? Hvad nu, hvis nogle ejere ser behovet for at beholde egenkapitalen i virksomheden for at investere, mens andre ejere frygter den forestående forfaldsdato for formueskatten og ønsker udbytte? Hvad hvis nogle ejere fylder mere i bestyrelseslokalet end andre? Hvad hvis ejerne ikke kender hinandens motiver? Hvad hvis der er en gammel konflikt at simre? Hvordan påvirkes bestyrelsens arbejde, hvis der er en underliggende frygt for konflikter mellem ejerne?
Alt dette indgår i bestyrelseslokalet og pakkes ind i holdninger, diskussioner og rammer, i det talte og usagte og kan med tiden blive en hindring for et effektivt og målrettet bestyrelsesarbejde.
Klare retningslinjer for ejerne sikrer bestyrelsens videre arbejde
Udvikling af et klart ejerdirektiv har vist sig at være en uvurderlig proces til at støtte ejerne i at blive tydelige omkring, hvad de vil med deres ejerskab, løse gamle uklarheder, skabe øget tryghed mellem ejerne og give bestyrelsen klare, aftalte forventninger til sit arbejde.
I en sådan proces stilles spørgsmål som:
- Hvad vil du egentlig med dit ejerskab?
- Hvad er dine perspektiver på dit ejerskab?
- udbytte forventninger? etc
I en kombination af en-til-en samtaler udover samtaler med hele ejergruppen skabes bevidsthed ud fra ens eget ståsted, gensidig forståelse og grundlag for at udvikle en fælles retning for virksomheden i en klar ejervision.
Når bestyrelsen har en aftalt og klar forventning til virksomhedens retning, øges selve bestyrelsens arbejde og forventning om udbytte, tryghed i bestyrelseslokalet og tillid mellem bestyrelsesmedlemmerne. Den enkelte ejers forventninger indfries, og bestyrelsesarbejdet bliver mere effektivt.
